KØKKENLINJEN  Smiley  

 
 
  
Køkkenet er skolens hjerte, det er maskinrummet som sørger for at elever og lærere får noget sundt og varieret at spise.
 
Som elev i køkkenet er du med til at tilberede forskellige måltider og får kendskab til råvarer og spændende måder at tilberede dem på.
 
Der er aktivitet i køkkenet på mange tidspunkter af dagen, fra morgenmaden tilberedes og serveres, til aften kaffe og the inden sengetid.
 
I køkkenet kan det til tider være lidt hektisk, da vi har mange munde at mætte, men der er plads til alle, som har lyst til at være en del af vores køkkenteam.
 
Køkkenteamet består af 3 voksne og  8 køkkenelever,  som sammen tilbereder den daglige mad til hele skolen.
 
I skolens køkken bruges der så vidt det er muligt produkter fra egen produktion, økologisk dyrket  og/eller  danskproducerede produkter.
 
Undervisningen foregår i skolens storkøkken.
 
Køkkenet er indrettet med institutionsmaskiner, ovne, røremaskine, opvaskemaskine  osv.
 
Du er som elev med i alle arbejdsprocesser.
 
Du lærer at samarbejde og bliver bekendt med køkkenets maskiner og de daglige rutiner i et storkøkken.
 
Du lærer råvarerne at kende, og lærer hvordan de bruges til at lave sund og velsmagende mad.
 
Her er mulighed for at afprøve, hvordan det er at arbejde i et storkøkken.
 
Du kan finde ud af, om du har lyst og evner til at uddanne dig indenfor køkkenfaget i fremtiden.
 
              
 
 
  Morgenmad buffè      Lasagne
 
 
 
 
 
 
   Den ny Madpyramide 2011
 
 
 
 

SkoleIntra © itslearning 2001-19 Information Support